Mamma Mia

  • ""
Aktivitets- og samværstilbud midt på Utterslev Torv

Mamma Mia er et selvejende socialpsykiatrisk samværs- og aktivitetstilbud, etableret i 1991. Hjertet i Mamma Mia er caféen, som er det første, man møder i huset, og en ansat byder dig velkommen. Derudover er der værksted, køkken, computerrum og så er der tilknyttet en skole.

Brugerne

Der kommer rundt regnet 30-35 mænd og kvinder med forskellige sindslidelser til Mamma Mia dagligt, og der er stadig rum til endnu flere.
Brugerne finder et fællesskab og en kollektiv forståelse for det at leve med en sindslidelse. De er gode til at bruge hinanden – også uden for åbningstid – og kan snakke fortroligt med både hinanden og personalet, når der er behov for det.

Personalet

Personalet hjælper og støtter brugerne til at finde deres eget fodfæste. Der er stor respekt for brugerne og en faglig glæde og stolthed ved at følge brugernes individuelle udvikling.
Som personale er man med til at skabe nogle rammer for den personlige udvikling og en form for social træning.

Læs mere om Mamma Mia på tilbuddets egen hjemmeside - eller se link nederst på siden.