Handyman/woman-kursus og sommertegning

06.07.2018
Har du lyst til at lære at tegne eller blive bedre til at sætte hylder op? I august har du mulighed for begge dele sammen med AOF.

Sommertegning i det fri

Kom og lær at tegne over 4 formiddage, hvor du har teori og praksis på en aktiv måde med tegning udendørs (og indendørs hvis det regner). Både for begyndere og øvede tegnere. Gennem kurset får du individuel hjælp med proportioner, linjer, toner, farver og materialer.

Medbring: Tegneblok, tegneunderlag, brevklips og blyanter eller farver efter eget valg, en klapstol eller festivalstol (kan købes billigt i Silvan eller Jysk). Hav også mad og drikke med.

Onsdage og torsdage kl. 11-13.45 i uge 32 og 33. Første gang den 8. august 2018. Mødested første gang: Fællesrummet (i foyeren), Kulturhuset, Tomsgårdsvej 35,
2400 København NV.

Tilmelding: www.aof-hovedstaden.dk/kat/182411
Frist for tilmelding: Den 30. juli 2018.
Underviser: Martin Vestergaard, tlf. 26392334
Pris: 527 kr. (Prisen er for ledige, kontanthjælpsmodtagere, pensionister).
Kontakt Elin Egholm Rossander, tlf. 30 58 03 96 eller Karoline Kjeldtoft, tlf. 40148415, hvis du har brug for økonomisk støtte til deltagerbetalingen.

Handyman/handywoman-kursus

Kunne du tænke dig at blive bedre, til selv at kunne udføre praktiske opgaver i dit hjem? Over to kursusgange lærer du fx at sætte en hylde op på væggen, hænge billeder op, rense afløb og afkalke armatur, afrime køleskab/ fryser, samle IKEA-møbler og skifte pærer. Har du selv andre idéer eller ønsker, er der plads til det på kurset. Kom og vær med – du bliver praktisk udfordret, men der er også plads til hygge og grin!

Den 15. og 22. august 2018 Kl. 16-18.45.
Pinta
Skjulhøj Allé 2
2720 Vanløse

Tilmelding: www.aof-hovedstaden.dk/kat/182412
Frist for tilmelding: Den 30. juli 2018.
Underviser: Niels Frøding, tlf. 61 77 12 26.
Pris 423 kr. inkl. materialer. (Prisen er for ledige, kontanthjælpsmodtagere, pensionister).
Kontakt Elin Egholm Rossander, tlf. 30 58 03 96 eller Karoline Kjeldtoft, tlf. 40148415, hvis du har brug for økonomisk støtte til deltagerbetalingen.

 

AOF Frederiksberg-København Dr. Abildgaards Allé 2 - 1955 Frederiksberg - Telefon: 3816 0336
Email: kontakt@aof-hovedstaden.dk - www.aof-hovedstaden.dk

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.